Creative Lead til Markant

Vil du sætte den kreative retning i et ambitiøst brandbureau?

Hos Markant arbejder vi med virksomheder, der vil noget med deres brand. Vi udvikler strategi, identiteter, koncepter, kampagner og kommunikation for både B2B- og B2C-kunder. 

Nu søger vi en Creative Lead, der kan løfte vores kreative niveau, sætte retning for teamet og være en stærk kreativ og strategisk sparringspartner for vores kunder. 

Du får en central rolle i bureauet med stor mulighed for at præge både vores arbejde, vores måde at arbejde på og Markants fortsatte kreative udvikling. 

 

Din rolle

Du bliver den faglige drivkraft for vores kreative arbejde. Du skal både kunne udvikle de stærke idéer selv og få andre til at lykkes med deres. 

Samtidig skal du være med til at skabe struktur omkring kreativiteten. Gode briefs, tydelige processer og kvalificeret sparring som er med til at sikre både kvalitet og fremdrift – uden at kreativiteten bliver sat i system. 

Du kommer blandt andet til at: 

  • sætte den kreative retning på tværs af kunder og projekter 
  • udvikle koncepter, kampagner, identiteter og brandidéer 
  • omsætte strategi og forretningsbehov til stærke kreative løsninger 
  • sparre med og udvikle vores kreative team 
  • kvalitetssikre vores kreative leverancer og hæve barren 
  • skabe struktur og gode processer omkring det kreative arbejde 
  • arbejde tæt sammen med vores Client Director og projektledere om kvalitet, prioritering og fremdrift 
  • præsentere og argumentere for kreative idéer over for kunder

Hvem er du?

Du har en stærk baggrund inden for Art Direction og solid erfaring med branding, konceptudvikling og kampagner. 

Måske er du allerede Creative Director / Creative Lead. Måske er du en erfaren Senior Art Director, der er klar til mere ansvar. Titlen er mindre vigtig end dit kreative niveau og din evne til at sætte retning. 

Du er stærk både konceptuelt og visuelt, har blik for detaljen og kan koble kreativitet med strategi og forretningsforståelse. 

Og så kan du noget med mennesker. Du kan inspirere og udvikle andre, give kvalificeret feedback og udfordre både kolleger og kunder på en konstruktiv måde. 

 

Hvem er vi?

Markant er et brandbureau i Kolding med høje faglige ambitioner og en kultur præget af tillid, ordentlighed og menneskelig ledelse. 

Vi tror på frihed under ansvar, korte beslutningsveje og på, at dygtige mennesker skal have mulighed for at påvirke deres arbejde. 

Vi har samtidig en fleksibel tilgang til hverdagen med gode muligheder for hjemmearbejde. Vi finder balancen mellem kontor og hjem ud fra opgaverne, samarbejdet og teamets behov. 

 

Vi tilbyder

  • en central kreativ rolle med reel indflydelse 
  • dygtige og engagerede kolleger 
  • ansvar for at sætte retning for Markants kreative udvikling 
  • spændende og varierede kunder inden for både B2B og B2C 
  • stor frihed og fleksibilitet i hverdagen med mindst 2 faste ugentlige hjemmearbejdsdage 
  • en uformel kultur med høje ambitioner og plads til mennesker
     

Skal du være vores nye Creative Lead? 

Send din ansøgning, CV og portfolio til CEO & Owner Jakob Storm på js@markant.dk. Vi vil gerne se, hvad du har lavet og høre lidt om, hvordan du tænker kreativt og arbejder sammen med andre. 

Har du spørgsmål til stillingen eller Markant, er du meget velkommen til at kontakte Jakob på tlf. +45 31 39 93 82. 

Vi glæder os til at høre fra dig.