SKY-LIGHT

Kernefortælling og webdesign

Et budskab, der ikke skal pakkes ind 

SKY-LIGHT er en veletableret vestjysk producent af plastikemballage, der siden 1960 har leveret solide, nytænkende løsninger uden at gøre et stort væsen af sig. Men med ambitiøse vækstmål og et ønske om at nå nye markeder, opstod behovet for en skarpere kommunikation og et mere tidssvarende udtryk uden at gå på kompromis med den ordentlighed, der gennemsyrer SKY-LIGHT.

Fra stilhed til stemme
I et strategisk forløb startede vi med en workshop, hvor vi sammen med SKY-LIGHT kortlagde virksomhedens værdier, retning og styrkepositioner. Det gav grundlaget for en ny kernefortælling, der sætter ord på virksomhedens why, kultur og ambitioner.

Besøg SKY-LIGHT her

Leverancer
Workshop
Kernefortælling
Billed- og videopakke
Virksomhedspræsentation
Webdesign og -tekst

Visuel forankring

For at understøtte fortællingen har vi stået for planlægning og afvikling af nye fotos og videoproduktion. Resultatet er et visuelt udtryk, der balancerer mellem vestjysk jordforbindelse og internationalt format og matcher SKY-LIGHTs position og ambitioner. Derudover har vi udviklet designrammer og struktur til SKY-LIGHTs website, så den nye fortælling også lever digitalt.

Designet underbygger kernefortællingen med fokus på overskuelighed, kvalitet og brugervenlighed og fungerer som bindeled mellem brand, forretning og brugerrejse.

 

Er du blevet nysgerrig på at høre mere?

Kontakt vores Client Director, Bente Frank og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med en lignende opgave.