Milton Huse tegner typehuse fra bunden og bygger over hele landet. De havde brug for et katalog, der kunne noget andet end det klassiske boliginspiration. Derfor har vi transformeret magasintanken og skabt en inspirationsguide, et værktøj som giver kommende husbyggere overblik over de mange valg, der følger med et nyt hus. Alt det, der tilsammen former både huset og oplevelsen af at bygge det.
Retningen er valgt, fordi Miltons kunder ikke mangler inspiration. Den findes overalt. Det, de har brug for, er hjælp til at forstå deres muligheder og træffe de rigtige valg. Magasinet skal derfor ikke kun skabe lyst til at bygge. Det skal give ro, retning og et bedre grundlag for dialogen med Milton.
Leverancer Workshop Katalog Digital integration SoMe-elementer Udstillingsmaterialer
Praktisk overblik til store beslutninger
Det var vigtigt, at inspirationsguiden havde mange indgange, så Miltons husbyggere kan starte dér, hvor det giver mening for dem. Derfor er fanebladene en vigtig del af grebet. Inspirationsguiden er dermed praktisk, overskuelig og relevant gennem hele forløbet.
For Milton betyder det et værktøj, der understøtter rollen som rådgiver. Det gør processen mere håndgribelig og skaber en stærkere relation til kunden allerede tidligt i forløbet. Kort sagt en naturlig forlængelse af Miltons måde at arbejde på: grundigt, hjælpsomt og tæt på de valg, der betyder noget for kunden.
Er du blevet nysgerrig på at høre mere?
Kontakt vores CEO, Jakob Storm og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med en lignende opgave.