Markedet for private label har de seneste år været i en voldsom udvikling, for private label produkterne er ikke længere blot et billigt alternativ til de kendte brands. Vores samarbejde med Coop Trading går mange år tilbage, og vi har i tidens løb opnået en unik indsigt i og forståelse af brandet, målgruppen og Coops arbejdsprocesser. I 2018 udviklede vi den eksisterende designstrategi for Coop Trading. I 2019, 2020 og 2021 stod vi i spidsen for udvikling og udrulning af de nye, inspirerende emballagedesigns. Resultatet er et univers, hvor design og kommunikation sammen når hele vejen fra hylden og hjem til kunderne.