Markant søger SEO/SEM Specialist
Vi arbejder med end-to-end løsninger
Nu kan du blive en del af Koldings digitale, kreative bureau. Vi er en arbejdsplads i rivende udvikling, der arbejder med end-to-end løsninger og rummer alt fra kreative kompetencer til digitale specialister. Og lige nu leder vi efter dig.
SEO/SEM Specialist
Velkommen indenfor hos Markant!
+45 22 45 24 80 eller på mail nr@markant.dk.
Arbejdsopgaver
Med ansvaret for vores nøglekunder i forretningen udvikler du SEO og Google Ads strategier i sammenhæng med den overordnede kundestrategi. Du er ekspert på dit område, hvorfor du helt naturligt også præger den overordnede strategi for den enkelte kunde med din erfaring, dataorienteret argumentation og stærke analytiske egenskaber.
Vi forventer
- At du har min. 3 års erfaring fra et andet bureau
- At du er analytisk stærk og mestrer Google Ads (Search, Display & Shopping) Analytics, Merchant Center, Data Studio mm.
- At du har indgående kendskab til SEO og har relevant erfaring med eksekvering heraf
- At du er professionel og struktureret i din tilgang til dine kunder og opgaver
- At du kan tænke kommercielt og har forretningsforståelse
- At du er serviceminded, løsningsorienteret og positiv
- At du kan bidrage fagligt og socialt
- At du er nysgerrig på ny viden og ønsker at udvikle dig i endnu højere grad
- At du kan fremvise stærke resultater fra tidligere stillinger
- At du har erfaring med internationale markeder
Vi tilbyder
Du får din egen portefølje af virksomhedens største kunder, hvor du bliver ansvarlig for opnåelse af afstemte KPI’er på kunderne. Du bliver virksomhedens faglige Search Engine-fyrtårn, der også skal agere strategisk sparringspartner på kunderne til vores strategiske team. Du vil få muligheden for at blive koblet på interne udviklingsprojekter, hvor du kan fordybe og udfolde dig.
Hos Markant får du en personlig og ambitiøs arbejdsgiver, der vægter kvalitet, relationer, humor og resultater højt. Vi er et bureau med stærke kreative og digitale kompetencer, som skaber vedvarende resultater for vores kunder, og hvor vi altid er klar på at hjælpe hinanden. Hos Markant prioriterer vi en dynamisk hverdag med plads til fleksibilitet og frihed til at forme sin egen arbejdsuge, herunder mulighed for to faste hjemmearbejdsdage hver uge.