Paid Social specialist

Vi søger en Paid Social specialist

Kan du engagere og aktivere målgrupper?

Som vores nye Paid Social specialist bliver du en nøglespiller i et digitalt team med høje ambitioner og matchende kompetencer. Så leder du efter en dynamisk og udfordrende stilling med masser af spændende kunder i et inspirerende arbejdsmiljø, kan du være godt på vej til at blive vores nye kollega.

PAID SOCIAL SPECIALIST

Velkommen indenfor hos Markant!

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Nanna Rønn på telefon 22 45 24 80 eller på mail nr@markant.dk.

Adresse: Ibsvej 2, 6000 Kolding
Arbejdstid: Fuldtid
Ansøgningsfrist: Vi holder løbende samtaler
Opstart: Hurtigst muligt

Om jobbet

Dine arbejdsopgaver

Med ansvaret for vores nøglekunder er din opgave social media med speciale i at inspirere, engagere og aktivere målgrupper inden for både B2B og B2C. Du har ligeledes ansvar for, at socialstrategien har sammenhæng med den overordnede kundestrategi. Du er ekspert på dit område, hvorfor du helt naturligt også præger den overordnede strategi for den enkelte kunde med din erfaring, dataorienteret argumentation og stærke analytiske egenskaber.

Dine kompetencer

Du har solid erfaring med at arbejde med kommunikation og markedsføring på digitale medier. Du kan inspirere, engagere og aktivere målgrupper og har forståelse for synergien mellem de forskellige digitale kanaler. Vi forventer, at du er analytisk og detaljeorienteret, samt formår at anvende data til optimering. Desuden er det vigtigt, at du har flair for det tekniske (pixel, domæne verifikation, feedoptimering, segmentering, automatisering mm).

Din profil

Den ideelle kandidat er fuld af engagement og holder af at arbejde tæt sammen med kolleger – men er selvfølgelig også god til at arbejde selvstændigt, er handlekraftig og tør tage beslutninger. Ligeledes er det et vigtigt, at du konstruktivt tør udfordre på tilgang og tiltag på cases, samt at du er struktureret, kreativt tænkende og har stærke analytiske evner.

Du elsker at samarbejde med folk på tværs af kompetencer, afdelinger og interesser, har humor og trives i et miljø med en uformel og fri tone. Erfaring fra en lignende stilling er væsentligt, men det behøver ikke nødvendigvis at være bureauerfaring.

Om arbejdspladsen

Hos Markant stræber vi efter, at alle har en fleksibel arbejdsuge med plads til hverdagen. Det betyder bl.a. flere hjemmearbejdsdage hver uge og en arbejdsplads med frihed under ansvar. Det er vigtigt for os at være en arbejdsplads med højt til loftet, og at hver medarbejder har indflydelse på processer og arbejdsgange.