Digital Account Manager

Vi søger Digital Account Manager

Kan du åbne de rigtige døre og skabe værdi for nye kunder?

Som vores nye Digital Account Manager bliver du en vigtig spiller i Markants digitale vækstrejse, da vi med en langsigtet digital strategi ønsker at skabe endnu flere markante resultater til virksomheder i Danmark. Så leder du efter en udfordrende stilling med masser af potentiale, dygtige og engagerede kollegaer og ikke mindst et inspirerende arbejdsmiljø i den digitale og kreative verden, så kan du være godt på vej til at blive vores nye kollega.

Digital Account Manager

Velkommen hos Markant

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte CEO Jakob Storm Christiansen på telefon 31 39 93 82 eller på mail js@markant.dk.

Dine arbejdsopgaver

Som Digital Account Manager har du ansvaret for at opsøge nye, potentielle kunder inden for både B2B og B2C markedet, som har et behov for en stærk digital tilstedeværelse og udvikling via de sociale medier, SEO/SEM og e-mailmarketing. I samarbejde med Head of Digital og de digitale specialister skræddersyer du en passende aftale med øje for kundernes KPI’er og forventning til performance. Som ekspert på dit område har du en overordnet forståelse for hele kunderejsen, hvorfor du naturligt udvikler og udfordrer kundernes status quo.

Dine kompetencer

Du har solid erfaring med salg af digitale løsninger og markedsføring på digitale medier, og dine faglige kompetencer og person har skabt mærkbare resultater i dine tidligere jobs. Du argumenterer hovedsageligt ud fra data, men har også evnen til at inspirere, se muligheder og afprøve nye metoder og tilgange på kundernes vegne.

Din profil
Den ideelle kandidat er fuld af engagement og holder af at arbejde sammen med mennesker, og du får energi i sammenhæng med andre mennesker. Du har gode sociale kompetencer og kan indgå i eksterne netværk med det formål at skabe nye kontakter og potentielle kunder til virksomheden. For at lykkes i stillingen er det vigtigt at være handlekraftig og kontinuerligt have en stor lyst til at skabe gode resultater. Som en del af det samlede Markant, med både digitale og kreative kollegaer, har du en naturlig forståelse for den kreative proces i sammenhæng med de kvantitative opgaver på den digitale del. Du elsker at samarbejde med folk på tværs af kompetencer, afdelinger og interesser, har humor og trives i et miljø med en uformel og fri tone. Det er væsentligt, at du har erfaring fra en lignende stilling.
Om arbejdspladsen
Hos Markant stræber vi efter, at alle har en fleksibel arbejdsuge med plads til hverdagen. Det betyder bl.a. flere hjemmearbejdsdage hver uge og en arbejdsplads med frihed under ansvar. Det er vigtigt for os at være en arbejdsplads med højt til loftet, og at hver medarbejder har indflydelse på processer og arbejdsgange.

Send din ansøgning og CV til Jakob Storm Christiansen

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte CEO Jakob Storm Christiansen på telefon 31 39 93 82 eller på mail js@markant.dk
Adresse: Ibsvej 2, 6000 Kolding
Arbejdstid: Fuldtid
Ansøgningsfrist: Vi holder løbende samtaler
Opstart: Hurtigst muligt